|
Før du kommer.
Før en synsprøve er det klogt at tænke igennem, hvornår du har
synsproblemer. Opstår de på jobbet, eller når du ser TV eller kører
bil? Plages du af hovedpine og /eller ondt i nakken?
Synsprøven består af to dele: En samtale med mig og selve prøven, hvor
jeg foretager forskellige målinger.
Indledende samtale.
En samtale mellem dig og mig er nødvendigt for at kortlægge dine
symptomer: Om og hvornår du har hovedpine? Ser du uklart på afstand,
eller når du læser? Er der situationer, hvor du synes, du er nødt til
at anstrenge dig unødvendigt meget?
Nogle af spørgsmålene er ikke direkte forbundet med synet. Men for at
løse problemet er jeg nødt til at vide lidt om din generelle
helbredstilstand. F.eks. om du bruger medicin. Du kan trygt oplyse om
dette, da jeg har tavshedspligt.
|
|
Måling af synet.
Under selve prøven ser du ind i et apparat, hvor jeg kan skifte
mellem forskellige glas. Hvert øje bliver målt for sig, hvorefter de
bliver målt sammen. Under nogle af målingerne vil du se uklart eller
dobbelt.
Jeg fortæller dig hele tiden, hvad du skal se på, og spørger, hvordan
du ser. Svar efter bedste evne, men vær ikke nervøs for at svare
forkert! Sig til, hvis du er usikker.
Kun ved hjælp af en
synsprøve kan du få konstateret, om du har behov for et
synshjælpemiddel og i givet fald, hvilken styrke du skal anvende. Ofte er
styrken ikke den samme på begge brilleglas.
Synsprøven kan ikke foretages af alle og enhver, men kun af personer der
er uddannet til det. De flest vælger at lade optikeren undersøge
øjnene. Optikeren har autorisation fra sundhedsmyndighederne til at
foretage synsprøven.
|